Student Help

Denmark, Copenhagen

de fr es ru tr it pt zh ja

Studerende med interesse for kommunikation

Vil du arbejde med kommunikation og samtidig være en del af én af Danmarks bedste arbejdspladser?

Hos Roche Pharmaceuticals søger vi en studentermedarbejder til vores Sustainability afdeling, der arbejder med ekstern og intern kommunikation, public affairs samt market access. Du får mulighed for at arbejde med en bred palet af opgaver.

I dit nye job vil du primært få følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af kommunikationsmaterialer herunder pressemeddelelser, projektmaterialer, corporate materialer samt indhold til sociale medier
  • Interne kommunikationsopgaver
  • Udvikling og vedligeholdelse af vores hjemmeside roche.dk samt vores intranet, herunder udarbejdelse af indhold til begge platforme samt analyser
  • Arrangere events internt og eksternt
  • Ad hoc opgaver, herunder bl.a. oversættelsesopgaver, korrekturlæsning samt udarbejdelse af præsentationer

Din profil

Du er passioneret omkring sundhed og kommunikation, er kreativ, initiativrig, struktureret og god til at arbejde selvstændigt. Du er i gang med en relevant kommunikationsuddannelse og har minimum 2 år tilbage af dit studie.

Du har følgende kvalifikationer:

  • Gode kommunikationsevner på engelsk og dansk – i både skrift og tale
  • Superbruger af Microsoft-pakken – primært Word, Excel og PowerPoint
  • Gerne erfaring med CMS-systemer (Vi benytter bl.a. Adobe Experience Manager)
  • Gerne kendskab til at arbejde med analyseværktøjer (Vi benytter bl.a. Google Analytics)
  • Trives med en blanding af rutine- og udviklingsopgaver

Agilitet og mindset

Vi går i øjeblikket igennem en større, organisatorisk transformation, som kræver, at du har evnen til at arbejde i en agil organisation, der omfatter forandring og nye mere fleksible måder at arbejde sammen på baseret på tillid, hvor den enkelte medarbejder er selvledende, -motiverende og -lærende.

Vi kan til gengæld tilbyde dig:

  • Et spændende og lærerigt studiejob i en dynamisk afdeling
  • Kendskab til at arbejde i en international virksomhed
  • At blive en del af en social arbejdsplads med flere spændende arrangementer årligt
  • At blive en del af vores interne ungenetværk Seeds
  • At blive en del af én af Danmarks bedste arbejdspladser. I 2018 såvel som de sidste 11 år løb Roche med en af top 5 placeringerne ved den årlige Great Place to Work undersøgelse.
  • Favorabel løn og deltagelse i bonusordning
  • God kantine med både morgenmad, frokost og frugtordning

Web: www.roche.dk

LinkedIn: Roche Danmark

Facebook: Roche Pharma DK

Twitter: Roche Pharma DK   

Ansøgning

Studiejobbet er timelønnet og er på 10-15 timer ugentligt fordelt over to dage. Der er mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sustainability Claus Dall Andersen på telefon 2121 6064 eller mail claus.andersen@roche.com.

Hvis stillingen har vakt din interesse, bedes du senest den 31. juli sende din ansøgning og CV sammen med udskrift af dine karakterer ved at trykke på ”ansøg nu”.

Om Roche Pharmaceuticals

Roche er verdens største lægemiddel- og diagnostikvirksomhed med mere end 94.000 ansatte, der arbejder i mere end 100 forskellige lande. Roche har fire divisioner i Danmark: Roche Pharmaceuticals, Roche Diagnostics, Roche Diabetes Care og Roche Innovation Center Copenhagen. Roche Pharmaceuticals udvikler effektive lægemidler til patienter, så de kan leve et længere og bedre liv. Vi er en af de største leverandører af lægemidler til danske hospitaler. Vi fokuserer blandt andet på sygdomsområder som kræft, multipel sclerose og blødersygdom. Vi er cirka 120 medarbejdere på vores kontor i Hvidovre.

Roche Pharmaceuticals blev nr. 2. i Great Place to Work konkurrencen om Danmarks bedste arbejdspladser i 2018*. Du kan læse mere om at arbejde i Roche på www.roche.dk og finde os på LinkedIn, Twitter og Facebook. For information om Roche-koncernen, besøg venligst www.roche.com

* GPTW, Danmarks mellemstore